Gemmer I jeres forening godt?

Hjemmeside |
Selvbetjening |
17 mar, 2020

Danmark er et foreningsland, med mere end 100.000 foreninger. Konkurrencen om medlemmerne er stor, så det kan være svært at få taletid overfor potentielle medlemmer – hvorfor skal de vælge netop jeres forening?

Og det bliver endnu sværere, hvis potentielle medlemmer ikke kan finde jer, når de søger på nettet – eller ikke kan genkende sig selv, når de kommer ind på jeres hjemmeside.

Kender I SEO, søgemaskineoptimering, linkbuilding – intern og ekstern, Google My Business, Google Ads og hvad det alt sammen hedder, når det handler om online markedsføring? Det gør I sandsynligvis ikke, for I er foreningsfolk og ikke marketingmennesker. Men det er alt sammen redskaber, der kan gøre jer mere synlige på nettet, når og hvor potentielle medlemmer leder efter jer.

Tag et kig på jeres hjemmeside og det system, den er bygget op i. Lever det op til de normer, der gælder for hjemmesider i dag, så de er synlige på Google? Eller kører I i et forældet system, som ikke kan optimeres?

Ser I gammeldags ud? Så ér jeres forening det nok også

At I er gammeldags og ude af trit vil være konklusionen for rigtig mange potentielle medlemmer, hvis de kommer ind på en outdated hjemmeside – gammeldags layout, ufuldstændige oplysninger, svært at gennemskue, hvem man skal kontakte, ingen mulighed for selvbetjening…

Det lugter langt væk af amatører og en gammeldags organisation. Og så kan I være nok så dynamiske, kreative og udviklingsorienterede i virkeligheden! Og nok så professionelle i jeres kernetilbud til medlemmerne – de opdager det aldrig, for de er hurtigt videre. På nettet har du kun få sekunder til at gøre indtryk på nye besøgende, og konkurrencen er hård!

Måske det er tid til et grundigt eftersyn af hjemmesiden, gerne nogle friske øjne, som kan afdække, om den kommunikerer dét, I ønsker den skal og til den målgruppe, I gerne vil i kontakt med?

Tjek også funktionaliteten på hjemmesiden. Kan medlemmerne betjene sig selv, og er integrationen fra hjemmeside til medlemssystem i orden? Det kan være både dyrt og tidskrævende af få integreret de to, hvis I investerer i et to systemer.

Du kan også vælge at tage fat i os hos ComputerCamp!

Vi har forstand på foreninger og kender jeres udfordringer ud og ind, fordi vi kun arbejder med medlemsorganisationer – og vi har forstand på medlemssystemer og hjemmesider. Vi laver rammerne for hjemmesiden i WordPress, et af verdens mest brugte hjemmesidesystemer (CMS), som er optimeret, så I kan blive synlige på Google, og vi sørger for fuld integration mellem selvbetjeningssider, hjemmeside og medlemssystem.

I får en moderne selvbetjeningsløsning, der er til at finde på Google, koblet med et professionelt medlemssystem udviklet af en virksomhed med 20 års erfaring i medlemssystemer til foreninger. En hjemmeside som er nem at arbejde i, når I skal opdatere jeres indhold, og som altid er opdateret i forhold til sikkerhed og nye versioner. Nemmere bliver det ikke. Og mere virkningsfuldt heller ikke…

Ring til Søren Meldgaard på 31 47 03 23 og få mere at vide!

Del opslag:

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev CAMP News og hold dig opdateret på foreningsområdet.