Derfor er der bedre i skyen…

Medlemssystem |
Selvbetjening |
Teknologi |
25 maj, 2022

Kort opsummeret, så kører det bare godt! Og der ér bare bedre i skyen!

Nu er det tre år siden, at vi hos ComputerCamp rykkede vores foreningsløsning over på en ny cloudbaseret platform: Microsoft Business Central. Alle processer kører nu både hos kunderne, hos os i ComputerCamp og i samarbejdet med Microsoft.

Det er en kæmpe succes, at størstedelen af vores kunder har valgt at følge os på rejsen over på den nye platform – der er kun få tilbage på det gamle system, hvoraf de fleste ér på vej over på CAMP 365.

Flere kører på standardløsning – og det opfylder deres behov

Med CAMP 365 og Business Central laver vi væsentligt færre tilretninger til systemet, fordi platformen favner bredere. Det gør, at flere kører på en ren standardløsning, der er billigere for dem.

Vi har designet systemet, så foreningerne selv kan sætte flere ting op, uden at tage fat i os. Det gælder f.eks. opbygningen af regler, som anvendes til prisstyring og tildeling af lokalforeninger og netværk. Derudover indeholder Business Central en lang række guides med hjælp til opsætning af løsningen.

Dernæst har vores kunder med Business Central fået adgang til de mange Apps, som ligger i Microsofts AppStore. Her henter man ny funktionalitet til Business Central på samme måde, som man henter en ny App til sin smartphone. Hvis ikke App´en opfylder behovet, fjerner man den bare igen. Det er hurtigt og koster typisk kun et mindre månedligt beløb – og så løser det behov, som tidligere skulle løses gennem specialprogrammering.

Ny funktionalitet ud fra data om jeres brug af systemet

Ved udviklingen af CAMP 365 har vi kigget på funktionaliteten og brugen af det gamle system – hvad blev brugt eller ikke brugt? Vi har indsamlet data fra supporten og set på de funktioner, der gav brugerne udfordringer og rettet dem til, så de er nemmere at gå til. Det gælder f.eks. udtræk af data. Nu er data lagt tilrette, så det er mere transparent at bruge. En anden stor ændring er, at foreningerne med CAMP 365 nu kan tilbyde medlemmerne langt flere betalingsformer ud over Nets. Det er med i standardpakken og noget, de flest foreninger udnytter.

Opgraderinger – fra 1 dag til 10 minutter

De fleste kender nok problemet med at være ”fanget” i en løsning, som måske kører fint, men som er på en forældet programversion. Tidligere betød det kostbare opgraderingsprojekter, som ofte var lige så tidskrævende som en helt ny implementering.

Med Business Central og CAMP 365 er dette nu fortid. Opgraderinger og vedligeholdelse kører nu helt automatisk og er en del af det beløb, man betaler for brug af sin løsning. Der udsendes månedlige opdateringer med mindre rettelser.

To gange om året udsender Microsoft større opdateringer, hvor der er masser af ny funktionalitet til Business Central. CAMP 365 følger Microsofts opgraderinger og lancerer løbende ny funktionalitet til vores foreningsløsning. Vi udsender release notes til foreningerne, hver gang der er opdateringer til systemet. Det er langt lettere for nye kunder at komme på løsningen nu, hvor den kører i skyen. Der skal ikke bruges en masse tid på at klargøre servere og lignende. Det gør det også nemt, hvis en forening gerne vil prøve løsningen, inden den køber. Man kan hente en trial-version og få hands on med det samme.

Og hvad byder fremtiden så på?

I den kommende version af Business Central får vi lettere adgang til telemetri. Der bliver løbende opsamlet data om, hvordan brugerne anvender systemet. Det betyder, at CAMP 365 og vores kunder kan trække statistik på de steder i systemet, hvor brugerne har udfordringer. ComputerCamp kan anvende det til optimering af løsningen, og kunderne kan anvende det til at identificere de steder, hvor der eventuelt skal sættes ind med ekstra uddannelse.

Dernæst arbejder vi p.t. på en ny community-platform, som bliver en del af ComputerCamps selvbetjeningsløsning. Løsningen giver mulighed for integration med Teams.

Business Central og CAMP 365 er en del af Office 365 platformen og har dermed adgang til al den funktionalitet, som ligger her. Der er f.eks lavet connectorer fra PowerApps og Flow til Business Central. Disse værktøjer kan foreningerne anvende til automatisering af processer, som håndteres manuelt i dag. Hele automatiseringsdelen kommer til at være et af ComputerCamps fokusområder i den kommende tid.

Sidst, men ikke mindst arbejder vi på to standard dashboards til PowerBI. Det bliver dashboards med KPI´er på medlemsdata og arrangementsdata. Vi har de senere år mærket en stor interesse for at anvende PowerBI, men oplever også at mange har svært ved at ved at få kradset hul i overfladen, for at komme i gang. Derfor tilbyder vi nu disse to dashboards til vores kunder, som man kan tilkøbe. Så er man i gang og har et grundlag at bygge videre på.

Del opslag:

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev CAMP News og hold dig opdateret på foreningsområdet.