Stil krav til din it-leverandør, når du skal vælge nyt medlemssystem

05 sep - 2019

Arbejder din forening med et ældre medlemssystem, der ikke understøtter jeres forretning eller de krav, medlemmerne stiller til en moderne forening, ved du helt sikkert, at der er både tid og penge at spare ved at digitalisere og automatisere processerne.

Som professionel medlemsorganisation er der mange ting at overveje, når tankerne går mod at udskifte medlemssystemet. Vi klæder dig på til at træffe det sikre valg, når du skal vælge løsning og samarbejdspartner.

Har leverandøren brancheerfaring?

Gå efter en leverandør, der har erfaring med udvikling af medlemssystemer til foreninger, og som kan henvise til kunder, der ligner jer. Tag fat i kunderne og få en snak om deres erfaring med og brug af systemet.

Kan du få hele pakken, eller skal du have flere leverandører?

Drop siloerne og sørg for, at din nye løsning hænger sammen – så du ikke står med et ERP- eller CRM- system til medlemshåndtering, der ikke taler sammen med jeres hjemmeside. Kan du finde en leverandør, der står for den samlede pakke, slipper du for en masse bøvl og får en sammenhængende løsning.

Understøtter det nye medlemssystem jeres forretning?

Det handler om at finde en samarbejdspartner, der kender jeres udfordringer og har opbygget et medlemssystem, der understøtter alle de vigtigste forretningsprocesser – og som udvikler systemet i takt med, at I udvikler jer.

Er der styr på sikkerheden?

Sikkerhed er alfa og omega, når I står med ansvaret for medlemmernes personlige data. Tjek at medlemssystemet er opbygget med udgangspunkt i datasikkerhed og GDPR. Og nej, det er ikke en selvfølge, selvom det burde være det…

Skræddersyet eller standard?

Det kan være fristende at gå efter en skræddersyet løsning, der tager højde for netop jeres udfordringer og jeres helt særlige medlemmer og deres behov. Men det er et dyrt og usikkert valg. I binder jer til én leverandør, bliver sårbare og det kan ende med at blive både dyrt og besværligt at opdatere og vedligeholde jeres helt egen løsning.

ComputerCamp har 43 års erfaring med at udvikle medlemssystemer til foreninger, og vi står klar til at svare på alle de spørgsmål, du har i forbindelse med digitalisering og modernisering af din forenings medlemssystem. Tag fat i Søren Meldgaard på 31 47 03 23 nu.