
Spilder I tiden?
Bruger I jeres tid på det, der virkelig tæller? Eller går dagen med manuelle opgaver, opkald fra medlemmer, der vil ændre adresse eller har fået nyt telefonnummer? For ikke at tale om, når I skal sende fakturaer ud og medlemmerne ønsker at betale på alle mulige, sjove måder… Det er også en tidsrøver, som stjæler tid fra udviklingsopgaver og rådgivning.
Får jeres medlemmer lov til selv at bestemme?
Alt for mange foreninger leverer for dårlig en service til deres medlemmer – og det er måden at slippe af med dem på…! Der er kamp om medlemmerne, og de er flygtige og nemme at lokke. Så hvis I vil holde på jeres medlemmer, skal de nurses og serviceres – hver enkelt af dem på sin særlige måde.
Pyh, det lyder hårdt og svært, ikke? Men det er det egentlig ikke. For jeres medlemmer vil gerne selv udføre de opgaver, medarbejderne sveder over og keder sig med!
Lad dem dog få lov!
Få et medlemssystem med selvbetjeningsløsning på hjemmesiden, der er fuldt integreret med resten af jeres systemer – CRM, økonomisystem m.m. CAMP 365 automatiserer og integrerer jeres processer på en sammenhængende platform, så I sparer tid og slipper for de manuelle processer.
Medlemssystemet er udviklet til at løse foreningens opgaver som medlemsregistrering, kampagner, beregning og opkrævning af kontingent og frivillige bidrag. Og kan klare alle de nyeste betalingsløsninger, I kan risikere at blive præsenteret for.
Hvor meget tid og bøvl bruger I på at holde styr på medlemmernes data?
Hvor har I oplysninger om medlemmerne? Ligger de samlet og kan tilgås alle steder fra – så alle medarbejdere har adgang til de samme opdaterede oplysninger uanset, hvor de befinder sig? Eller har I data liggende flere steder, fx hos lokalforeningerne eller på lokale pc-er?
Så vil jeg nødigt være den, der skal holde det kølige overblik over medlemmerne og gætte sig frem til, hvor de senest opdaterede oplysninger befinder sig. Og den som risikerer at kontakte tidligere medlemmer eller afdøde…
Ud over bøvl og tidspres, risikerer I også at bryde loven og at miste medlemmernes tillid, fordi I ikke kan dokumentere, hvordan og hvilke data I opbevarer om den enkelte.
CAMP 365 bygger på Microsoft Business Central
CAMP 365 bygger på Business Central, Microsofts administrative platform. Derfor kan vi garantere for, at al lovgivning er indarbejdet i systemet – det gør det nemt at overholde de til enhver tid gældende love og regler, blandt andet indenfor GDPR. Det samme gælder for det tekniske område. Platformen er selvfølgelig altid 100 % kompatibel med de øvrige Microsoft-produkter, programmer og browsere. Og ikke mindst brugergrænsefladen, I skal arbejde i, ligner det I kender i forvejen!
Hvad venter I på?
Tag fat i Søren Meldgaard og få en demo og en snak om de behov, I har i jeres forening. Ring på 31 47 03 23 eller skriv til Søren på sme@computercamp.dk.