Sådan får du overblik over foreningens økonomi – og slipper for uforudsete udgifter og skjulte omkostninger

03 okt - 2019

Manglende overblik over foreningens medlemmer medfører alt for store udgifter til administration og kan gøre det svært at overholde foreningens budgetter.

Har I medlemmerne liggende i flere databaser, mangler I overblikket, og kender I egentlig ikke det enkelte medlems interesseområde? Bruger medarbejderne for meget tid på kontingentopkrævning, opdatering af stamoplysninger, fejlretning og administration af kurser og møder? Sender I uhyrlige summer afsted til Nets hver måned og hvad med porto – er det stadig en stor post i jeres forening?

Det lyder dyrt… uforudsigeligt… og kan medføre en dårlig service overfor medlemmerne.

What to do?

Med et fuldt integreret medlemssystem får I styr på budgettet og slipper for uforudsete udgifter til medlemsadministration. Med medlemsoverblikket får I masser af måder at spare penge og ressourcer på med i handlen. Og I kan tilbyde medlemmerne selvbetjening på hjemmesiden – en service, de efterspørger – og noget, der kan reducere jeres ressourceforbrug væsentligt.

Sådan reducerer I administrationsomkostningerne

Vælg en standardløsning fremfor et medlemssystem skræddersyet til netop jeres forening – det er billigere både i anskaffelse og implementering, og I ved, hvad I får – ingen overraskelser og ekstraudgifter. Et topmoderne medlemssystem er fleksibelt, så I kan regulere op og ned på månedsbasis, når organisationen udvikler sig den ene eller anden vej.

Med selvbetjening og sammenhæng mellem hjemmeside og administrationssystem, kan I næsten fjerne to af de dyreste poster på budgettet – porto og afgifter til Nets. Uden at gå ned på servicen overfor medlemmerne. Send e-mails i stedet for breve, omlæg opkrævningen af kontingent til direkte korttræk eller MobilePay.

Bedre service til medlemmerne uden meromkostninger

CAMP 365 er udviklet til at løse foreningens opgaver som medlemsregistrering, kampagner, beregning og opkrævning af kontingent og frivillige bidrag, styring af arrangementer og meget mere. Samtidig får I mulighed for at tilbyde medlemmerne selvbetjening via jeres hjemmeside. Det vil resultere i færre henvendelser og frigøre tid til rådgivning, service og udvikling af foreningen.

I får det fulde overblik over medlemmerne i én samlet database, og jo bedre I kender jeres medlemmer, jo bedre kan I tilbyde dem de ydelser, de efterspørger. Ved at kortlægge medlemmernes interesseområder kan I målrette rådgivning, kurser, møder og andre tilbud til dem og fortsat være et attraktivt tilbud.

Vil du reducere foreningens udgifter til administration, så tag fat i Søren Meldgaard og få mere at vide om CAMP 365: 31 47 03 23 eller sme@www.computercamp.dk