Det handler alt sammen om brugervenlighed

”Og her gav det virkelig god mening, at starte vores egen webafdeling med erfaring og ekspertise indenfor foreningsløsninger og medlemssystemer, fremfor at trække på samarbejdspartnere, uden den unikke viden,” forklarer Lasse.
”Med udgangspunkt i enten vores standard selvbetjeningsløsning eller helt fra ”bunden”, udarbejder vi dedikerede løsninger til kunderne, som tager hensyn til alt det, der er særligt for den enkelte forening.
Ud fra det dybe kendskab, vi har til foreningernes DNA, kan vi udfordre dem og stille de rigtige spørgsmål. Rene webbureauer kender ofte ikke i samme grad foreningernes faglige udfordringer i dybden, som vi gør.” Lasse er med, når vi starter nye kundeprojekter, for at afklare alt omkring funktionalitet og design til jeres selvbetjeningsløsninger. Han udvikler løsninger, der understøtter foreningernes automatisering og digitalisering. Han udvikler funktionalitet og design, der hjælper jeres medlemmer med at betjene sig selv, så I som forening kan lægge de trivielle arbejdsopgaver med opdatering og oprettelse af nye medlemmer fra jer.
Designet skal bidrage til at strukturere foreningernes data
”Selvbetjeningsdelen er foreningens vindue ud mod medlemmerne og skal selvfølgelig designes, så det matcher foreningens eksisterende design på deres ”corporate” site. Medlemmerne skal forblive i et kendt univers, når de går fra hjemmesidedelen til selvbetjeningsdelen, så de ikke bliver forvirrede,” understreger Lasse.
Lasse & co. giver også meget gerne et bud på redesign af hele foreningens hjemmeside, hvis der er brug for det, men samarbejder også gerne med andre webdesignere og bureauer.
Det, der adskiller foreninger fra andre typer kunder, er datamængden, fortæller Lasse:
”Foreningerne håndterer store mængder information om deres medlemmer – personlige data, ansættelsessted, abonnementer, kursus- og eventoverblik, oversigt over hvilke lokalafdelinger man er med i, oversigt over øvrige medlemmer og meget mere.”
Det er de data, Lasse arbejder for at gøre overskuelige, så det er nemt for brugerne at betjene sig selv og tilgå relevante informationer – og nemt for foreningens administratorer at få overblikket.
Samarbejdet med foreningerne kører som agile projekter, som involverer kunderne i processen. Det er vigtigt for Lasse at levere design og funktionalitet i små sektioner ad gangen, så kunden får indflydelse hele vejen.
Web tilgængelighed
En spændende opgave det seneste år har været at gøre hele ComputerCamps selvbetjeningsløsning mere web-tilgængelig, så den også kan benyttes af blinde og svagtseende. Det har været en stor og udfordrende proces, som Lasse har udført i samarbejde med Dansk Blindesamfund.
Arbejdet falder fint i tråd med Lasses generelle fokus på tilgængelighed og brugervenlighed. Den nye webtilgængelighed kommer alle brugere til gode og har haft afsmitning på brugervenligheden på alle vores løsninger. Den generelle feedback på løsningen er positiv, og foreningerne finder den nem at gå til.
Men man kan altid optimere mere, hævder Lasse. Han kigger løbende på statistik og analyser af, hvad brugerne klikker på, og hvordan de agerer på løsningerne for at finde frem til de små detaljer, der kan skrues på for at gøre brugeroplevelsen endnu bedre.
Frihed under ansvar
Lasse nævner de gode kolleger og frihed under ansvar som det væsentligste, når han skal sætte ord på, hvordan det er at arbejde hos ComputerCamp. Der er ingen, der puster dig i nakken, i stedet er der tillid til medarbejderne, og man kan selv styre sit arbejde. Og samarbejdet er rigtig godt mellem afdelingerne.
Som flere af sine kolleger har Lasse taget lidt på, siden han begyndte hos ComputerCamp. Det skyldes den gode mad, Heidi laver til frokost hver der dag – et af højdepunkterne i hverdagen, hvis han skal sige det.
Før sin ansættelse hos ComputerCamp arbejdede Lasse som webdesigner på et webbureau, hvor han designede op mod 400 hjemmesider til små og mellemstore virksomheder. Han er uddannet multimediedesigner fra Københavns Erhvervsakademi i 2012.