God medlemsservice starter med en hjemmeside, der er tæt integreret med dit medlemssystem

21 sep - 2018

De fleste medlemsorganisationer har både en hjemmeside og et medlemssystem. Men har et medlemssystem noget med en hjemmeside at gøre?

Som det fremgår af overskriften, skal din hjemmeside være tæt integreret med dit medlemssystem, fordi medlemmer vil kunne betjene sig selv i foreningen på alle tider af døgnet via jeres hjemmeside. Medlemmer vil gerne kunne rette deres egne data, tilmelde sig kommende arrangementer eller deltage i faglige interessenetværk. Alt sammen via Jeres hjemmeside. Men selvbetjening giver også fordele for din medlemsorganisation. Flere medlemmer får opdateret deres oplysninger, fordi de kan gøre det i deres fritid. Korrekte oplysninger på jeres medlemmer giver jer langt bedre mulighed for at optimere jeres medlemsservice f.eks. via målrettet kommunikation. Og når medlemmerne ikke så ofte ringer eller skriver til sekretariatet, sparer jeres organisation tid og ressourcer, som kan bruges på at udvikle jeres øvrige medlemstilbud. Den direkte effekt af en tæt integreret medlems- og hjemmesideløsning er, at når et medlem for eksempel har indtastet sin nye adresse via hjemmesiden, så slår ændringen igennem i hele medlemssystemet med det samme.

Må højst tage to sekunder

Når et medlem logger sig ind på jeres hjemmeside, skal den på få sekunder kunne hente data i den centrale database i jeres medlemssystem. Webbrugere er forvænte og stiller høje krav til jeres service. En hjemmeside skal ikke blot være hurtig men også nem og overskuelig at benytte. Brugerne vil ledes gennem hjemmesiden og ikke forstyrres af en masse ”støj”, som føles irrelevant for netop det ærinde, det pågældende medlem har på jeres hjemmeside. Dette stiller store krav til såvel opbygningen som teknikken bag hjemmesiden, og jeres tilbud til Jeres medlemmer skal være unikt.

Sådan får du hjemmeside og medlemssystem til at spille sammen

Hvis du vil have din hjemmeside skal spille tæt sammen med dit medlemssystem, kan du tage en snak med ComputerCamp. Vi har både de erfarne konsulenter, der forstår jeres forretning, og en meget innovativ medlemsløsning, der er 100 pct. integreret med Microsoft Dynamics 365 Business Central økonomisystem. Og så har vi en webafdeling, der er eksperter i at integrere jeres hjemmeside med vores medlemssystem, så I kan levere professionel medlemsservice døgnet rundt og frigøre tid til at udvikle jeres øvrige medlemstilbud.