
Giv jeres forening et ‘unge-tjek’
Er jeres forening attraktiv for unge mennesker? Har I allerede unge medlemmer, eller ville I gerne?
– Så skal I indrette jeres tilbud og jeres kommunikation efter dem.
Måske er foreningens formål og fokusområde super relevant for unge mennesker, men det er ikke nok. I skal sørge for, at de tilbud, I tilbyder, passer til de unge.
De 18-25-årige er vant til at agere i en verden, der forandrer sig hele tiden, og de er ikke kendt for deres tålmodighed – er der noget, der ikke virker, så er de hurtigt videre. Det skal være spændende og nemt at gå til, og loyaliteten er ikke stor.
De unge vil gerne tales til – der hvor de er i forvejen, selvfølgelig…
Er I til stede på de unges foretrukne platforme? I skal være synlige og aktive på de sociale medier, hvor de unge færdes – og nej, her kommer I ikke ret langt med Facebook… De unge er på Instagram, Snapchat og måske endda TikTok.
Måske I hellere skal lave et webinar og en podcast i stedet for et fysisk gå-hjem-møde. Måske I skal levere jeres tips & tricks på Snapchat Stories i stedet for i nyhedsbreve eller på Facebook.
Og så skal I selvfølgelig sørge for, at jeres selvbetjeningsløsning er tip top – og fungerer på alle devices. Mobilen er den foretrukne kanal, og de unge vil betjene sig selv – døgnet rundt. De unge skal kunne tilmelde sig kurser, stille spørgsmål, indgå i en chat og rette deres kontaktinformationer.
Er I klar til at flytte jer?
Og så er der det med betalingen. Her skal I ikke regne med at kunne sende en faktura ud på mail og forvente, at der sker noget. De unge vil betale med deres foretrukne app. 8 ud af 10 danskere betaler med mobilen, og her er unge stærkt repræsenteret. Det kan være med MobilePay, Apple Pay, Google Pay, Garmin Pay, Fitbit Pay eller Mobilt Dankort – i hvert fald lige nu, men det kan hurtigt flytte sig – og de unge flytter sig med!
Så det er I også nødt til at gøre.
Med CAMP 365 er I sikret et foreningssystem, som følger med og udvikler integrationer til de nyeste betalingsformer og abonnementsordninger, så I er klar til at håndtere både enkelte indbetalinger, mobil betaling, dankort, Nets og hvad det hedder alt sammen.
Hold et unge-topmøde sammen med os
Er det på tide, at I holder et unge-topmøde og får tjekket, hvor godt jeres forening er gearet til den nye generation af medlemmer? Så skal I have fat i Søren Meldgaard – han fortæller gerne om de mange muligheder, der er i CAMP 365. Fang Søren på 31 47 03 23 eller på sme@computercamp.dk.