En standardløsning? Men vores medlemmer er helt specielle…

19 sep - 2019

Måske tænker I sådan i jeres forening – og ja, selvfølgelig er jeres medlemmer noget helt særligt. Men deres krav og ønsker til foreningens sekretariat ligner de fleste andres. De ønsker nem og hurtig selvbetjening, fejlfri kontingentopkrævning, effektiv kursustilmelding og kompetent rådgivning.

Derfor giver det mening for jer som forening af gå efter en standardløsning, når I skal vælge medlemssystem. En specialudviklet medlemsløsning passer måske helt præcist til jer, lige nu.

Men der er kun jer til at betale udgifterne til vedligehold og videreudvikling af den skræddersyede løsning – og I er sårbare, fordi I bliver helt afhængige af det firma, der har udviklet systemet. Det kan blive både dyrt, besværligt og utrygt.

Standard = økonomisk løsning med løbende udvikling

Vælger I en standardløsning fremfor en specialudviklet, får I et medlemssystem, der er udviklet med standardværktøjer på en standardplatform.

Der er flere brugere på en standardløsning, og flere bidrager derfor til udgifterne til vedligehold og videreudvikling. Derfor vil den være billigere end en specialtilpasset løsning. Både i anskaffelse og livscyklus.

Samtidig nyder I godt af andres gode ideer. Andre brugere bidrager med input og inspiration til systemet – de kommer med ønsker til ny funktionalitet, som løbende tilføjes løsningen.

Og eftersom vores kunder udelukkende er medlemsorganisationer, kommer de gode ideer også jer og jeres forening til gode. I er sikre på at investere i et system, der er på forkant, og som opfylder alle de krav, I kan have til en medlemsløsning. Systemet opdateres løbende, i tæt dialog med kunderne.

CAMP 365 bygger på Microsoft Business Central

Vores medlemssystem CAMP 365 bygger på Business Central, Microsofts administrative platform. Derfor kan vi garantere for, at al lovgivning er indarbejdet i systemet – det gør det nemt at overholde de til enhver tid gældende love og regler, blandt andet indenfor GDPR. Det samme gælder for det tekniske område. Platformen er selvfølgelig altid 100 % kompatibel med de øvrige Microsoft-produkter, programmer og browsere.

Vil du høre mere om CAMP 365, så tag fat i Søren Meldgaard på 31 47 03 23 eller send ham en mail på sme@www.computercamp.dk