Drop kravspecifikationen og få en bedre løsning

06 jan - 2020

Nej, du skal ikke sætte dig ned sammen med en flok medarbejdere og sammen bruge timer på at udfærdige en detaljeret kravspecifikation, før du vælger leverandør til dit medlemssystem. Du låser jer fast i en bestemt måde at løse udfordringerne på og er ikke åben over for nye måder og muligheder.

I stedet skal du sætte dig sammen med din leverandør og få snakket ønsker og behov godt igennem. For jo mere du teoretiserer og går i detaljerer i din kravspecifikation, jo mere binder du dig til en løsning, der ligner det, du sidder med i forvejen. Og det var vel ikke meningen med det hele…?

Hvad du ønsker, skal du få. Vi kan ikke tænke udenfor vores egen kontekst og virkelighed og kommer derfor ikke frem til de virkeligt innovative løsninger. Du ved, hvad du brug for, men har ikke nødvendigvis styr på, hvordan det skal løses.

Hvis du ikke ved, hvad en støvsuger er, ønsker du dig en smart kost. Måske du hellere skal tænke på, at du gerne vil have fjernet støv og skidt… Skal du have fragtet en masse gods rundt i landet, har du ikke nødvendigvis brug for at købe 40 varebiler – i stedet har du et transportbehov, og måske nogen har en bedre løsning på det end en kæmpe bilpark.

Derfor skal du meget hellere lave funktionsbeskrivelser. Fortæl os, hvordan vil du gerne arbejde fremover, beskriv hvilke funktioner du udfører nu, og hvad vil du gerne vil kunne gøre fremover. Beskriv jeres processer og få en dialog med et par leverandører og få nogle oplæg til en løsning. Efterfølgende kan du så lave kravsspecifikationen.

Så giver du leverandøren spillerum til at tilbyde dig den bedst tænkelige løsning. Når du definerer dine behov, får vi som leverandør lov til at bidrage med det vi er bedst til og bringer vores ekspertise og erfaring i spil.

For hvis der er noget, vi har forstand på hos ComputerCamp, så er det medlemssystemer til foreninger. Det er dét, vi gør – og ikke andet!

Vil du have sparring og rådgivning på nye smarte måder at løse din forenings opgaver på? Så tag fat i Søren Meldgaard for en snak på 31 47 03 23 eller sme@www.computercamp.dk.

Du er også meget velkommen til at få kontaktoplysninger til vores eksisterende kunder for en snak med dem om deres løsninger.