Indtryk fra folkemødet 2017

Indtryk fra folkemødet 2017

LLBornholm bød på direkte adgang til politikere
og beslutningstagere – og et tip om, hvordan foreninger skal arbejde med at få den
rette it-løsning

 

 

Hvis jeres forening har behov for at styrke dialogen med Folketingspolitikere eller topfolk fra andre organisationer og foreninger, er Folkemødet på Bornholm et sandt slaraffenland. For de var alle med på Folkemødet i sidste uge.

Og selvom Lars Løkke Rasmussen og Naser Khader havde bodyguards med, og en politiker som Kristian Thulesen Dahl blot var omringet af sin familie, var de alle lette at komme i kontakt med.

Der er ikke noget tidspunkt på året, hvor paraderne hos landets ledere er længere nede end på Folkemødet, og hvor lysten til at lytte på fornuftige argumenter er i højsædet. Både i teltene til de officielle arrangementer. Men også spontant på gade og vej eller over en kold fadøl.

Fra ComputerCamp stillede vi med to mand i Allinge og havde fornøjelsen af at stifte nye bekendtskaber i foreningsverden og rende ind i gamle kendinge såsom ledelsen i SIND, Dansk Tandplejere og Maskinmestrenes Forening, som alle bruger it-løsninger fra ComputerCamp.

I en debat arrangeret af IT-brancheforeningen om Det Digitale Danmark anno 2020 noterede vi os desuden et budskab fra Microsofts direktør Marianne Dahl Steensen om, at det måske ikke altid er vejen frem at lade digitaliseringsprojektet basere sig på en veldefineret kravspecifikation.

For så fratager man sig muligheden for at justere undervejs i projektet. I stedet peger hun på, at vi skal øve os i at gå ind i nye typer af samarbejder og mere agile projekter.

Hendes budskab ligger i direkte forlængelse af vores erfaringer gennem 40 år, som viser, at rigtigt gode it-løsninger ikke baserer sig på en klippefast kravspecifikation men på et tæt, gensidigt samarbejde mellem kunde og en leverandør.

Og at vi kun gennem analyser, workshops og en dyb viden om, hvordan kundens branche fungerer, kan få strikket de helt rigtige løsninger sammen, som både gør foreningen mere produktiv og opfylder medlemmernes krav til digitalisering.

Sind

Knud Kristensen fra SIND, flankeret af Mads Klavstrup Mathiasen og Søren Meldgaard fra ComputerCamp. (Foto: PressOffice)

Del denne post

campnews
Tilmeld dig vores nyhedsbrev