Dynamics AX Seniorkonsulent 

 

ComputerCamp søger Seniorkonsulent

Grundet mange spændende og udfordrende opgaver har vi behov for at udvide medarbejderstaben med en erfaren AX konsulent.

Der er tale om en nøgleposition i virksomheden, idet din viden og erfaring vil være med til at præge vores fremtidige produktudvikling. Som seniorkonsulent vil du indgå i vores konsulentteam med ansvar for implementeringsopgaver og i den sammenhæng også koordinere opgaver med andre konsulenter på samme opgaver. Stillingen indebærer bl.a.:

  • Ansvar for en gruppe nuværende og kommende kunder.
  • Implementering af større og mindre opgaver hos nye og eksisterende kunder.
  • Analyse og besvarelse af kravspecifikationer.
  • Salgssupport i forbindelse med nysalg, eksport og seminarer.
  • Deltagelse i generel produktudvikling i samarbejde med internt versionsudvalg.
  • Formidling af produktviden internt og eksternt.

I indkøringsperioden vil du skulle tilegne dig den nødvendige viden om vores løsninger ved deltagelse i et eller flere kundeprojekter sammen med vore andre konsulenter.

Rejseaktivitet i begrænset omfang i forbindelse med udenlandske partnere og kongresser.

Vi forventer

  • Detaljeret konsulentmæssig og applikationsmæssig viden om Dynamics AX med specifik viden i Finansmodulet, herunder Debitor, Kreditor og Lager, Enterprise Portal samt gerne Projektmodul.
  • En udadvendt og tillidsvækkende personlighed, der kan skabe relationer, og som kan præsentere en løsning på overbevisende måde.
  • Skal være absolut velformuleret i både skrift og tale.
  • IT-baggrund med solid viden om Microsofts produkter – ikke mindst SQL og SharePoint.
  • Evner for design af IT-løsninger med fokus på funktionalitet, betjening og overskuelighed.
  • Struktureret i tanke og arbejdsmetode.
  • Regnskabsforståelse.
  • Gerne erfaring fra foreningsmarkedet, men det er ikke et krav.

Vore produkter

Vi beskæftiger os udelukkende med systemer til større professionelle foreninger, og der er masser af spændende udfordringer, som vi løser ved anvendelse af den nyeste teknologi fra Microsoft.

Vores foreningsløsning hedder CAMPridge og er en integreret del af Dynamics AX – udviklet efter Microsofts ”Best Practices”. Løsningen er modulopdelt og dækker alle sider af foreningens arbejde. Vi er pt. ved at søsætte CAMPlight, som er en ASP-version af løsningen.

Vi er markedsledende i vores segment, og vi er netop nu i gang med at etablere forhandlere i Holland, Sverige og Tyskland

Vi tilbyder

  • Attraktiv arbejdsplads.
  • Store muligheder for personlig udfoldelse.
  • Markedets bedste foreningsløsninger.
  • 23 dygtige og loyale kolleger, der hjælper dig godt i gang.
  • God løn efter kvalifikationer, sammensat af fast løn og bonus.
  • Frokostordning, pensionsordning, mobilordning mm.

Om ComputerCamp a·s

Hos ComputerCamp vil du komme ind i et hus, hvor der er tætte samarbejdsrelationer til dine kollegaer, der ligesom du er specialister indenfor deres arbejdsområder. Tilsammen vil vi få muligheder for at bygge spektakulære løsninger, og det er ComputerCamps absolutte hensigt at være med helt fremme i markedet – både teknologisk og forretningsmæssigt.

Vi arbejder i en meget flad organisation, og vi imødeser netop dit bidrag i vores løbende dialog om vore systemers fremtid og generelle udvikling.

Ansøgning sendes til:

Direktør Mads Mathiasen
ComputerCamp a·s
Færgeparken 21
3600 Frederikssund
e-mail: mm@computercamp.dk.